Lev stærkt - dø naturligt
Hej Kim
Jeg har lige læst Lev stærkt - dø naturligt.
Jeg er en pige på 14 år. Ganske almindelig teenager. Min storesøster har
problemer som f.eks. selvmordstanker, men vil ikke snakke med nogen fra
familien om det, så hun går til psykolog. Da jeg egentlig ikke ved noget som
helst om emnet har det fået mig til at læse mere om det og fandt så denne
bog.
Jeg synes at man burde gøre meget mere for at fortælle unge og forældre om
selvmord. Før jeg selv begyndte at læse boger om selvmord vidste jeg som
sagt ingen ting om selvmord. Man kunne godt lave mange flere kampagner og
mere information om selvmord. Har spurgt flere fra man klasse, og de ved
også kun det de selv har læst sig til! Næsten ingen af drengene ved noget.
Måske skulle man lave et projekt om selvmord i 8. klasse som skulle indgå i
undervisningen. Bare en måned eller sådan noget hvor man har om selvmord og
lærer hvad det indebærer og hvor dumt det er!
Man kunne også lave kurser/foredrag f.eks. på skolerne, hvor de voksne hører
om selvmord blandt unge så de også kan snakke med deres børn om det. Og hvor
forældrene også bliver informeret om det og får at vide hvordan de kan
forebygge og hjælpe deres børn mod selvmordtanker og selvmord.
Håber at kunne hjælpe. Har lagt din bog ind på min søsters værelse. Hun vil
have godt af at læse den.
Kærlig hilsen Sine.
hej.
jeg er en pige på 14 år....
har læst bogen : lev stærkt - dø naturligt.....sys den er god...'
kan lii så godt sige det med det samme.
for omkring to måneder siden prøvede jeg at begå selvmord, jeg spiste 50 hovedpinepiller, men jeg overlevede(selvfølgelig ellers kunne jeg ikke skrive) men da jeg så hvordan mine forældre havde det med det jeg havde gjort begyndte jeg at tænke over det over at der måske var nogen der elskede mig....... nu her bagefter vil jeg ikke sige at jeg har fortrudt at jeg gjorde det men da jeg så hvordan min vennekreds, og familie reagerede begyndte tankerne og komme om at det måske var forkert det jeg havde gjort....
og da jeg læste bogen og om hende Joan begyndte jeg at indse at det ikke kun var mig der havde det som jeg havde det men at der faktisk er mange andre der har det som mig...
kyss kyss
Hej.
Jeg er mor til en dreng på snart 15 år der stak mig bogen, lev stærkt dø naturligt, og bad mig læse den. Efter at have tørret mine øjne og smidt flere meter brugt køkkenrulle ud vil jeg gerne tage imod opfordringen til at komme med en tilbagemelding.
Min søn har en veninde der havde det skidt, hvilken hun talte med ham om, det gjorde min søn forvirret og bange at han ikke måtte fortælle de ting videre, hun fortalte men han havde jo lovet.....
Efterhånden kunne jeg jo både se og mærke på ham, at det gik ham på og jeg tvang ham nærmest, til at fortælle mig, at pigen overvejede selvmord igen, efter et mislykket forsøg 1 mdr. tidligere. Jeg fortalte ham, at uanset hvad han havde lovet hende, var han nød til at fortælle det, til en der kunne hjælpe hende og at han slet ikke kunne give hende den hjælp, hun havde brug for og at han aldrig ville tilgive sig selv, at han ikke gik videre, med så alvorlig en viden, hvis det virkelig lykkedes hende at begå selvmord.
Han tænkte over det en dags tid og gik til sidst til skoleinspektøren, som var den person, han følte bedst kunne hjælpe og vidste hvad der videre skulle ske. Det fjernede en meget stor byrde fra min søns skuldre at der nu var nogle "voksne" der havde taget over og ansvaret ikke længere var hans alene. Moralen er nok, at man godt må gå lidt hårdt til ens unger, hvis man føler de har noget de går og tumler med.
Mvh. og tak for en god bog
Majbrit
Stærkt at turde være svag
Anmeldt af: Sus Warming
Når man skriver en anmeldelse er der visse uskrevne regler man bestræber sig på at overholde. Det er som udgangspunkt ikke interessant for brugeren hvad anmelderen mener som privatperson, og derfor forsøger man f.eks. gerne at holde meget personlige betragtninger og kommentarer for sig selv og skriver stort set aldrig ”Jeg”. I forbindelse med anmeldelsen af ”Lev stærkt – Dø Naturligt” fraviges disse principper, for det er ganske enkelt ikke muligt (eller menneskeligt) at have en objektiv distance til Kim Engelbrechtsens flotte og gribende bog.
Som anmelder læser man selvsagt meget, og støder da også tit på bøger som bevæger en på den ene eller den anden måde, men jeg kan ikke mindes nogen sinde at have læst en så rørende og stærk bog som ”Lev stærkt – Dø naturligt”. Denne fars kærlige, hudløse og smertefulde beretning om teenagesønnen Jakobs selvmord går direkte i hjertet, og skønt de fleste af os (heldigvis) ikke ved præcis hvordan det føles at finde ens egen søn hængt på sit kælderværelse, så er den stærke beretning med til at give en forståelse for og et indblik i denne svære situation.
Kim Engelbrechtsen har ikke lagt skjul på at han bla. har skrevet bogen for at hjælpe sig selv videre i kampen mod sorgens mørke – en kamp som sendte ham direkte på den lukkede psykiatriske afdeling efter sønnens død. Som sådan er bogen ikke ny og exceptionel. Der findes utallige bøger hvor efterladte skriver sig ud af sorgen, efter tab af søn, datter, ægtefælle etc., men det som gør ”Lev stærkt – Dø naturligt” til noget helt særligt er den evne Kim Engelbrechtsen har til at give os et fantastisk indblik i ikke blot Jakobs død og tiden derefter, men også hans liv og hvilken vidunderlig knægt han har været. Det bliver smerteligt tydeligt at selvmord ikke kun er noget som sker hos naboen og vi tvinges vist alle til at se med lidt andre øjne på de unger vi selv har kontakt med i det daglige.
Bogen adskiller sig også ved en fin vekselvirkning mellem Kim Engelbrechtsens hudløst ærlige breve til Jakob og diverse ekspertudtalelser, statistik og gode råd til unge og pårørende som befinder sig i en lignende situation. Engelbrechtsen har selv kaldt den 19-årige Joan en af de største eksperter som optræder i bogen. Ligesom Jakob forsøgte Joan at begå selvmord som 16-årig, men modsat Jakob lykkedes det ikke for Joan, og hun er i dag en glad og velfungerende ung kvinde og kommende mor. I bogen fortæller hun om de begivenheder og tanker som førte til hendes selvmordsforsøg og giver et flot og ærligt indblik i vejen tilbage til livet. Af andre medvirkende i bogen kan nævnes Selvmordsforsker Unni Bille Brahe, Psykolog Ole Kyed og Michael Esmann fra ”livslinjen”
Endelig skal fremhæves at bogen naturligvis indeholder en række kontaktmuligheder hvis man selv, eller en man kender, går i selvmordstanker, ligesom der er en fin og overskuelig litteraturliste.
Endnu engang vil jeg tillade mig at lade hånt om formerne og slutte denne anmeldelse med en opfordring: Når dine unger kommer hjem i dag så giv dem lige et ekstra kram og tag dig tid til at høre om deres dag (opvasken løber ingen steder) – Det er da det mindste vi kan gøre, i interesse for dem og i respekt for Jakob - en dejlig ung knægt hvis liv sluttede alt for tidligt.
> Ekstra Bladets Forlag 2004