Åbne sorggrupper på Fyn
26. november 2004
Nogen bliver tilbage
- når et menneske begår selvmord
Nyt tilbud om åbne sorggrupper for efterladte efter selvmord på Fyn
Tilværelsen bliver kaotisk, verden ramler sammen, når et familiemedlem begår selvmord.
Derfor tilbyder Fynskredsen under Landsforeningen for efterladte efter selvmord nu hjælp til voksne pårørende, der har brug for støtte til at bearbejde det smertefulde tab, der opstår når et familiemedlem begår selvmord.
Hjælpen ydes i en åben sorggruppe på fem til otte deltagere og gruppen vil være ledet af to terapeuter med erfaring i at bearbejde sorg.
Den nye gruppe starter i begyndelsen af 2005. Møderne holdes onsdage i ulige uger fra 17.00 til 20.00 i lokaler på Tolderlundsvej i Odense. Der er tavshedspligt for alle gruppens medlemmer.
Ring til Fynskredsen på tlf. 2123 31 56 eller mail på fynskredsen@efterladte-fyn.dk
hvis du ønsker at komme i betragtning til denne gruppe.
Før du kan optages, bliver du af Fynskredsen inviteret til en samtale hos terapeuterne. Samtalens formål er i fællesskab at vurdere, om sorggruppen er det rigtige tilbud.
Det koster dig ikke noget, ud over evt. transport mm., at deltage i gruppen. Fynskredsen afholder udgiften når du er / eller bliver medlem i landsforeningen. Se under punktet "Bliv medlem" her på hjemmesiden.