Ældre og selvmord, cafeaften i Odense

17. juni 2005

Filmen "Når livet bliver for langt " vises i NEFOS-cafeen, netværket for selvmordsramte,

torsdag den 30. juni kl. 20-22.00

i Hans Tausens Kirkes anneks.

Rugårdsvej 62, 5000 Odense C

Gratis at deltage

"Hvorfor skulle jeg sidde her og være ked af det? Så var det da bedre at jeg gjorde en lang sag kort" Sådan begynder Edel Nielsen historien om de selvmordstanker, hun har udvikler i forbindelse med tabet af ægtefælle og den deraf følgende udvikling af depression. Edel fortæller om sine tanker i filmen "Når livet bliver for langt". Gennem personlige fortællinger kommer de ældre menneskers selvmordstanker tæt ind på livet af seeren. I filmen møder man både ældre, som selv har forsøgt selvmord og pårørende, som har mistet.

Men hvorfor tegner den ældre del af befolkningen sig for en stor del af de godt 700 selvmord, der årligt sker i Danmark. Det forsøger ledende forskere at forstå. De samme forskere problematisere også, hvorfor de mange selvmord blandt ældre ikke bliver forhindret i Danmark. Er der tale om ligegyldighed eller accept? Gamle mennesker, og her taler vi især om gamle mænd over 80 år, har de sidste mange år fået lov til at begå selvmord i ubemærkethed. Vi mangler både at tale om problemet og at definere det.

Nogle vil spørge: "Hvorfor forhindre gamle mennesker i at begå selvmord? De skal alligevel snart dø - og deres selvmord betyder kun en besparelse for samfundet!" Andre vælger den holdning, at hvis selvmord er udvejen for den enkelte, så er det dennes ret. En holdning, der tangerer medlidenhedsdrab, og som mange tager afstand fra, når der er tale om yngre mennesker, men acceptere når det er ældre medborgere, der synes livet er for langt. " De skal jo alligevel dø, så om de dør for egen hånd eller på grund af alderdom er vel ikke noget at bekymre sig om.." Så provokerende siges det i filmen.

Alle, uanset om de er pårørende, fagpersoner eller frivillige, der kommer i berøring med gamle menneskers selvmord, bør se denne debatskabende film, hvor gamle menneskers selvmord er det centrale.

Aftenen er arrangeret af NEFOS (netværket for selvmordsramte).

I netværket mødes pårørende til personer, der har forsøgt selvmord, efterladte efter selvmord og mennesker med professionel viden om selvmord på tværs af personlige og faglige erfaringer og deler deres erfaringer.

Har du brug for yderligere oplysninger, eller én at tale med, så tag endelig kontakt - enten på tlf. 26 98 30 28 (presseansvarlig) eller pr. mail maybritt@galnet.dk


1. maj 2012

Efterlysning

Har du mistet en god kammerat der begik selvmord? Og har du lyst til at fortælle om, hvad han...

27. april 2012

Selvhjælpsseminar i juni- meld dig til nu

Nu kan du se programmet for selvhjælpsseminaret i2. og 3. juni - se under...