Antallet af selvmord rekordlavt

24. september 2006

Kristeligt Dagblad skriver lørdag den 9.september, at det danske selvmordstal er rekordlavt. Tallet er halveret de seneste 15 år. Det nye tal er fra 2005 og lyder på 628 selvmord, mens det sidste tal, fra 2001, var på 728 selvmord.  Danmark ligger dog fortsat i den øverste ende i Vesteuropa, og særligt mændene skal der sættes ind overfor, siger overlæge på Bispebjerg Hospital, Merete Nordentoft. Blandt de 628 selvmord sidste år var 455 mænd, og selvmom mænd altid har været overrepræsenteret i statistikken, er det blevet værre, idet det største fald i antallet af selvmord har været hos kvinder.

Hvert år tager en million mennesker verden over deres eget liv, og mellem 20 og 60 millioner forsøger det. Dermed koster selvmord på verdensplan flere liv end krig, væbnede konflikter og terroraktioner tilsammen. I Danmark dør dobbelt så mange mennesker hvert år ved selvmord som ved trafikdrab. For hvert selvmord efterlades 5 10 nære pårørende.


18. juli 2010

Tillykke til Unni Bille-Brahe

Landsforeningens formand, Unni Bille-Brahe, fyldte 80 år den 21. maj 2010. Vi siger hjertelig...

18. juli 2010

Kontaktstedet i Herlev starter gruppe for efterladte

Kontaktstedet i Herlev vil gerne starte en ny selvhjælpsgruppe for efterladte efter selvmord -...