Foredrag med Bent Falk i Odense
30. maj 2006
Når vi vil det rigtige og siger det forkerte
En af landets dygtigste sorgterapeuter, præst og psykolog Bent Falk, holder foredrag i Odense 1. juni
Ord kan være så vigtige og der skal så lidt til om den hjælp vi prøver at yde falder i god jord, eller om den i bedste fald ”bare” bliver intetsigende.
Det er netop dette Bent Falk vil komme og tale om i NEFOS-cafeen i Hans Tavsens Kirke i Odense torsdag den 1. juni. Bent Falk er er præst og psykolog og en af landets dygtigste sorgterapeuter. Han er bl.a. ansvarlig for uddannelsen af præster i sjælesorg og forfatter til bøgerne ”At være – der hvor du er – om samtale med kriseramte” og ”Kærlighedens pris 1+2”.
Denne aften sætter fokus på hvordan vi samtaler med kriseramte personer. Hvad kan vi gøre for, at samtalen opleves positivt.
Foredraget henvender sig både til personer, der ønsker at hjælpe mennesker, der er i dyb krise efter et dødsfald, men andre kan også have udbytte af den viden, Bent Falk formidler.
Foreningen NEFOS er et Netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmordshandlinger, enten som pårørende eller nærtstående, eller som efterladt efter selvmord. At være selvmordsramt betyder, at man er eller har været konfronteret med andres selvmordshandlinger.
NEFOS er støttet af TRYG Fonden.
Alle er velkomne men tilmelding er nødvendig enten på tlf. 27 63 34 84 eller på kontakt@nefos.dk
Foredraget finder sted i
Hans Tavsens Kirke,
Rugårdsvej 62.
Odense C
Torsdag d. 1. juni 2006 kl. 19.00.
Se andre arrangementer på www.nefos.dk