Læs nyhedsbrev fra marts 05
23. april 2005
Nyhedsbrev - marts 2005
· Årsmøde og generalforsamling i Odense
· Ny bestyrelse
· Temamøde i Ålborg
· Temadag og generalforsamling i Århus
· Offentligt møde i Roskilde
· Bidrag
· Seminar for frivillige
· Samarbejde med andre organisationer
Kære medlem,
Hermed sidste nyt fra bestyrelsen…
Årsmøde og generalforsamling i Odense
Lørdag d. 26. februar var der årsmøde og generalforsamling i Landsforeningen for efterladte efter selvmord. Det var en god dag med samvær og mulighed for eftertanke; bl.a. med gode oplæg på temamødet.
Først fortalte Terkel Andersen (formand for Rådet for Frivilligt Socialt arbejde) om det at være frivillig og de mulige oplevelser ved at lave frivilligt socialt arbejde. Terkel Andersen har været aktiv frivillig i mange år og har derfor mange og relevante erfaringer at øse af. Det kan vi, som en relativ nystartet forening, drage nytte af.
Dernæst holdt Bent Falk (præst og psykoterapeut) et oplæg "Sorg er kærlighedens pris", hvor han bl.a. satte fokus på nødvendigheden af at skabe rum for store, svære og til tider modstridende følelser, når man har mistet én af sine kære, og kærligheden har mistet sit mål.
Begge oplæg var interessante og vedkommende. De gav desuden mulighed for refleksion og diskussion. Der er referater af begge oplæg med i dette nyhedsbrev, for jer der ikke var med på mødet.
På Generalforsamlingen var der desuden valg af 3 medlemmer og 2 suppleanter til bestyrelsen. Referat af generalforsamlingen og årsberetningen for 2004 er vedlagt dette nyhedsbrev. Hvis man ønsker at se regnskabet for 2004 kan man kontakte kasserer Gerda Jul: 40 19 38 29 eller efterladte@bk.net
Ny bestyrelse
Bestyrelsen for Landsforeningen for Efterladte består nu af: Unni Bille-Brahe, Kirsten Møller, Jorit Tellervo, Signe Hjortkjær, Anja Thomsen, Gerda Jul og Mette Møller. Suppleanter er Nana Scheibel og Charlotte Humphries.
På det første møde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:
Formand: Unni Bille-Brahe
Næstformand: Signe Hjortkjær
Kasserer: Gerda Jul
Sekretær: Jorit Tellervo
Temamøde i Aalborg
I Aalborg er der temamøde lørdag d. 2. april kl. 10-15 på Radisson SAS Limfjord Hotel Ved Stranden 14-16. Blandt oplægsholderne er sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen, som taler over emnet: Hvad gør jeg med min skyldfølelse?. Et andet emne er spørgsmålet om en dannelse af en lokalkreds i Nordjylland. Tilmelding sker til Charlotte S. Humphries , tlf. 28 76 79 31, e-mail: humphries@klarupnet.dk
Temadag og generalforsamling i Århus Lokalkreds
Søndag d. 17. april holder Lokalkredsen i Århus temadag og generalforsamling kl. 14-17. Begge dele foregår på Frederiksbjerg Beboerforening, Sct. Anna Gade 40, Århus C. Først bliver Inger Annebergs film "Den lukkede dør" vist, og derefter holder sygehuspræst Anne Mette Berg et oplæg. Anne Mette Berg har erfaring med sorggrupper og samtalevejledning, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål og debattere.
Generalforsamlingen er efter film og oplæg. Tilmelding senest 10. april sker til: Peter B. Bohsen 87 45 11 22 og til Bettinga Hvingel 61 67 43 45 og til efterladteaarhus@stofanet.dk
Offentligt møde i Roskilde
Onsdag d. 20. april kl. 19-22 er der møde på Roskilde Bibliotek om sammenhængen mellem depression og selvmord. Der bliver oplæg ved overlæge Merete Nordentoft (Bispebjerg Hospital), og filmen "Den lukkede dør" bliver vist. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til både oplæg og film.
Bidrag
Landsforeningen har fået en gave på kr. 2000 fra et af foreningens medlemmer. Vi takker for bidraget.
Fra Tuborg Fonden har foreningen efter ansøgning fået en computer og en printer. Begge dele er nu en del af kassererens redskaber i arbejdet med at holde orden på foreningens økonomi.
Seminar for frivillige
I nov. 2004 blev det første seminar for frivillige afholdt. Seminaret var i såvel form som indhold en succes, og Landsforeningen har fået midler til at afholde endnu et. På Generalforsamlingen skrev 11 medlemmer sig på en liste over foreløbig interesserede, og bestyrelsen er nu i gang med at planlægge det næste seminar, som formentlig bliver en gentagelse af det første. Vi forventer, at seminaret afholdes i september/oktober.Mere information om tid og sted følger. Hvis der er interesse for at deltage, kan man henvende sig til Unni Bille-Brahe på 64 73 28 14 og på info@efterladte.dk
Samarbejde med andre frivillige organisationer
Den forrige bestyrelse tog kontakt til sammenslutningen af frivillige organisationer med henblik på at afdække, om der kan være organisationer, som vi med fordel kan samarbejde med. Den nye bestyrelse fortsætter dette arbejde ind i dette nye år, og bestyrelsen vil løbende orientere om initiativer mm.
Det var alt for nu….
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
ÅRSBERETNING
26. FEBRUAR 2005
De, der var med til årsmødet sidste år, kan måske huske, at Kari Dyregrov fra vores søsterforening i Norge blev ved med at sige på sit syngende bergenske: " Dere skal huske å skynne dere langsomt". Og det har vi i bestyrelsen mange gange sagt til os selv, når vi synes, at tingene gik lidt langsomt. Jeg skal her lige tilføje, at bestyrelsen pt. består af næstformand Annemarie Knigge, sekretær Signe Hjortkjær, kasserer Gerda Jul samt Mette Møller, Anja Thomsen, Jorit Tellervo og undertegnede, idet Kim Engelbrechtsen er på orlov og Janne Tillge er sygemeldt.
Det er selvfølgelig heller ikke nemt at starte en ny forening - og da måske især ikke på et område som vores, der bliver ved at være noget tabubelagt. Tro det eller ej - der kommer stadig henvendelser fra mennesker, der nærmest hvisker ned i telefonrøret, for at naboen ikke skal høre, at det ikke var et almindelig hjertestop manden døde af.
Men - det går faktisk ret godt fremad. Vi har fx mere end fordoblet medlemstallet i løbet af året - fra 103 ved nytårsskiftet 2003/2004 til ca. 250 i år. Når jeg siger ca., er det dels fordi ikke alle er lige hurtige til at indbetale næste års kontingent, dels fordi ca. en fjerdedel er husstands-medlemsskaber, der jo omfatter flere personer. Der har været nogle få udmeldinger, og heraf er der desværre to, der har meldt sig ud fordi de ikke havde fået den hjælp de havde forventet - det er noget jeg skal komme tilbage til.
Fra statistikken ved vi, at vores målgruppe jo tæller mange flere end de nuværende 250 medlemmer, og derfor er information så vigtig - folk kan jo ikke henvende sig til en foreningen, de ikke ved eksisterer! Som et godt eksempel på, hvad den rigtige information kan betyde, kan nævnes DR1's udsendelse Søndagsavisen, 7 nov. i fjor: selv om udsendelsen kun varede godt 5 min., fik vi i den følgende uge 16 tilmeldinger. Jeg vil dog her indskyde - henvendt til de tilstedeværende - at mund-til-mund metoden heller ikke er at foragte.
Vores indsats, når det gælder information har drejet sig om at få en god hjemmeside op at stå. Kim Engelbrechtsen formåede at overtale Pentia A/S til at yde en særdeles generøs indsats, så vores hjemmeside er blevet udvidet og har fået et nyt udseende. Journalist og forfatter Inge Anneberg har påtaget sig jobbet som redaktør - noget vi er meget taknemmelige for. Jeg skal i den forbindelse også rette en stor tak til journalist Jan Simmen., der hjalp os igennem de først vaklende skridt på hjemmesidevejen. Hjemmesiden bliver nu løbende ajourført og er, som sagt, udvidet med bl.a. en oversigt over relevant litteratur og film, og med indlæg fra de efterladte.
Selv om det ikke er Landsforeningens fortjeneste, skal også nævnes Kim Engelbrechtsens bog Lev stærkt - dø naturligt, Jorit Tellervos Selvmord blandt gamle mennesker og Inger Annebergs tre film Den lukkede dør, Sandheden om selvmord og En anden udvej, som alle har været med til at sætte fokus på selvmordsproblemet og de efterladtes situation.
Vi er også blevet med at rende det offentlige på dørene. Vi søgte om Tips- og Lotto Midler i februar i fjor, men fik afslag - dog med den rimelige begrundelse, at der var søgt om flere midler, end man rådede over. Så vi søgte igen i år og håber på bedre held denne gang. Et stort lyspunkt var det, da vi i efteråret fik 50.000,- kr. fra Socialministeriet (af de såkaldte PUF midler) - det var godt nok kun en femtedel af, hvad vi havde søgt om, men vi er selvfølgelig glade og taknemmelige. Beløbet vil gå til drift og til støtte til afholdelse af temamøder og oprettelse af lokalkredse. Vi har også indgået kontrakt med en fundraiser - det er Kim Engelbrecthsen, der af samme grund har orlov fra bestyrelsen. Hans indsats har indtil videre skaffet os 23.500,- kr.
Som I måske kan huske, drejer det sidste punkt i foreningens formålsparagraf sig om forebyggelse af selvmordsadfærd. Foranlediget af, at flere selvmord blandt unge kan tilskrives de såkaldte selvmordsbreve på internettet, fremlagde Elisabeth Gerner Nielsen (daværende medlem af bestyrelsen) på vegne af Kim Engelbrechtsen, overlæge Merete Nordentoft og Ole Kyed (formand for UNICEF Danmark) et forslag i Folketinget om at forbyde opskrifter på selvmord på en hjemmesiden. Det er i disse dage to år siden, at forslaget blev fremlagt, og som det fremgår på nyhedssiden af vores hjemmeside, har gruppen bag forslaget bedt formanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup, om en redegørelse for, hvad der er sket siden førstebehandlingen i marts 2004. Efter nok en rykker har retsudvalgets sekretær svaret , at Strafferådets udtalelse vil - "for så vidt muligt" - foreligge inden 1.okt 2005. Retsudvalget vil ikke fortage sig yderligere inden udtalelsen forligger. Kim Engelbrechtsen citerer meget passende Piet Hein - Ting tager tid!
I forlængelse heraf skal nævnes, at Merete Nordentoft (der også er generalsekretær for International Associaton for Suicide Prevention (IASP) sammen med Psykiatrifonden har taget initiativ til, at der indstiftes en Mediapris, der skal sætte fokus på den ansvarlige medie-omtale af selvmord - noget bl.a. Belgien, der er ophavsmand til ideen, har haft stor succes med. De vil gerne have med en repræsentant for vores bestyrelse , og vi har forslået Anja Thomsen - som har takket ja.
Landsforeningen har i det forløbne år på forskellige måder deltaget i eller været repræsenteret ved en række møder og konferencer. Her skal kun nævnes to: Kim Engelbrectsen holdt et inspirerende foredrag på den 10.European Symposium on Suicidal Behaviour, der blev holdt i København i august - og det resulterede i, at den indbudte engelske leder af sektionen overdrog sit honorar på 5.000,- kr. til landsforeningen. Landsforeningen var også repræsenteret med oplæg ved WHO Suicide Prevention Day den 10 september, hvor også en af Inger Annebergs film blev vist. Vi er allerede inviteret til at komme med et oplæg på den næste Prevention Day.
På årsmødet sidste år blev der efterlyst forskning i de efterladtes problemer. Der er nu udarbejdet et forskningsprojekt "Efter selvmordet - de efterladtes reaktioner og behov for hjælp". De tre bag projektet, Henrik Schiødt, Elene Fleischer og undertegnede, har alle mange års erfaring med forskning vedrørende selvmordsadfærd. Bestyrelsen har givet projektet sin anbefaling og - rent undtagelsesvis - tilladelse til at henvende sig til foreningens medlemmer. Deltagelse i undersøgelsen foregår selvfølgelig anonymt, og projektet er godkendt af Registertilsynet. Beskrivelse af projektet, der lige har modtaget en bevilling på 75.000,- kr. fra Augustinus Fonden, kan hentes på vores hjemmeside eller fås ved henvendelse til Landsforeningen.
Som jeg omtalte tidligere, er der to medlemmer, der har meldt sig ud af foreningen, fordi de ikke fik den hjælp de søgte. Her skal vi nok huske, at mennesker er forskellige og det er de efterladtes behov også - og at vi nok ikke kan opfylde alles behov. Det er måske også vigtigt at få sagt, at foreningen ikke er en servicecentral, men at den tager sit udgangspunkt i et frivilligt aktivt fællesskab. Det har også været udgangspunktet for bestyrelsens arbejde med at udbygge hjælpetilbudene kvantitativt såvel som kvalitativt. Der er udarbejdet et oplæg om, hvilke tilbud vi især vil søge at udvikle og, hvilke kvalitetskrav, der må stilles. Oplægget ligger fremme på bordene.
Det drejer sig altså ikke alene om at oprette så mange tilbud som muligt, men også om at sikre kvaliteten af tilbudene - noget, der bl.a. kan ske ved at dygtiggøre de, der gerne vil gå aktivt ind i hjælpearbejdet. Gennem Center for Frivilligt Socialt Arbejde fik vi i efteråret, via en såkaldt C bevilling fra Uddannelsespuljen, mulighed for at afholde et weekend seminar for aktive efterladte. Formålet med seminaret, der blev holdt 27-28 november, var at give de efterladte, der gerne vil yde en aktiv indsats, nogle af de redskaber, der skal til for at kunne gå ind i rollen som kontaktperson, igangsætter af selvhjælpsgrupper, o.l. Alle 16 deltagere udfyldte et evalueringsskema - og den samlede bedømmelse af kursets relevans og kvalitet var særdeles god. Vi havde allerede den 1.november indsendt en ansøgning til Uddannelsespuljen om støtte til flere sådanne kurser, og resultatet af evaluering blev senere fremsendt til ministeriet. Vi har lige fået besked om, at vi har fået bevilget 35.000 kr. til et seminar i 2005. Interesserede bedes kontakten bestyrelsen snarest!
I erkendelse af, at vi jo nok ikke kan løse hele verdenssituationen alene, har vi i bestyrelsen diskuteret mulighederne for at søge samarbejde med allerede eksisterende frivillige institutioner, selvhjælpscentre, osv. I forvejen har vi et særdeles velfungerende samarbejde med SRBistand i København og med Rosenkilden i Roskilde - og selvfølgelig med Kolding Selvhjælp, der jo var med til at starte foreningen. Nu er det jo ikke alle af de næsten utallige selvhjælpskontorer og foreninger, som findes rundt om, der er lige relevante på vores område, og vi har derfor kontaktet Center for Frivilligt Socialt Arbejde og FRISE mhbp. rådgivning. Vi håber den nye bestyrelsen vil arbejde videre med planerne.
Indtil videre er der oprettet tre lokalkredse - en i Århus Amt, en i Roskilde Amt og en i Fyns Amt, og pt. arbejdes der med at oprette kredse i Viborg Amt og i Nordjylland. Desuden er der kontaktpersoner flere steder rundt i landet og også enkelte tilbud om deltagelse i selvhjælpsgrupper.
I Roskilde blev der i forlængelse af et temamøde 1ste februar 2004 nedsat en arbejdsgruppe, og der er indgået et formelt samarbejde med Rosenkilden Frivilligcenter, hvor der er etableret en sorggruppe. Der er også tilbud om deltagelse i en selvhjælpsgruppe, men der har endnu ikke været tilslutning nok.
Lokalkredsen deltog i august i Roskildes Sundhedsdag, hvor de havde en bemandet bod på Hestetorvet med oplysningsmateriale og muligheder for en snak, og de har nu søgt og fået bevilget § 115 midler fra henholdsvis Roskilde og Køge Kommune til afholdelse af lokale café-aftener med filmfremvisning, hygge og snak. Kredsen har endvidere søgt og fået bevilget 65.000,- kr. fra Socialministeriet efter indstilling fra formandskabet for Handlingsplanen for forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Midlerne skal bruges til at rekruttere nye frivillige gennem etablering af sorg- og selvhjælpsgrupper.
Endelig skal nævnes, at kredsen i samarbejde med Psykiatrifonden/Roskilde Amts indsats mod depression arrangerer et offentlig møde den 20. april, hvor overlæge Merete Nordentoft holder oplæg om selvmord og depression, og der vil blive vist en af Inger Annebergs film.
Århuskredsen blev formelt etableret på en stiftende generalforsamling 28. marts 2004, hvor der blev valgt en bestyrelse på 5 + to suppleanter. Bestyrelsen har brugt megen tid på at drøfte, hvilke opgaver den enkelte kunne ønske at arbejde med. Der har været mange gode ideer, men indtil videre har de udadvendte aktiviteter primært har været rettet mod at få etableret selvhjælpsgrupper. Indtil videre er der etableret en såkaldt 'erfaringsgruppe' for efterladte, der har mistet en forælder.
Der har været rettet henvendelse til alle 50 medlemmer i amtet, hvoraf 15 tilkendegav interesse for at deltage i en gruppe. Endvidere er lokalkredsen blevet kontaktet af efterladte, der ikke er medlem af landsforeningen, men som gerne ville i kontakt med andre efterladte. På denne baggrund blev der taget kontakt til og efterfølgende indgået en uformel aftale med Selvhjælpsgrupper i Århus om at løse den praktiske del af opgaven og varetage rollen som 'igangsætter/tovholder' for grupperne. Det har imidlertid vist sig, at de efterladte er meget tilbageholdende, når det gælder konkrete tilbud om at deltage i en gruppe og, at det efter flere forsøg må konstateres, at det ikke for tiden er den nødvendige tilslutning til at starte selvhjælpsgrupper i området.
I efteråret blev der arrangeret en aften i lokalteateret i Hobro, der fremførte skuespillet Godnat Mor, hvor bestyrelsen og "forældre-gruppen" deltog. Det var en god og intens forestilling, som kredsbestyrelsen gerne anbefaler, hvis den bliver sat op andre steder i landet
Til sidst skal nævnes, at 2 bestyrelsesmedlemmer deltog med stort udbytte i landsforeningens weekend seminar i november.
Fynskredsen er kommet rigtig langt. De har udviklet deres egen hjemmeside og egen folder og de holder jævnligt filmaftner og temamøder for efterladte og andre, der involveres, når der sker et selvmord, som fx bedemænd, præster og advokater. Møderne har bl.a. resulteret i, at kredsen kan tilbyde gratis juridisk bistand og økonomisk rådgivning. Udover en 24 timers betjening af en kontakttelefon, er der oprettet en udrykningstjeneste - og som noget nyt kan de nu tilbyde deltagelse i sorggrupper ledet af to professionelle terapeuter. Derudover har de foranlediget, at der er indgået aftale mellem landsforeningen og Børns Vilkår og Krisepsykologerne om hjælp i specielle tilfælde. Endelig kan nævnes, at bestyrelsens medlemmer jævnlig holder foredrag, fx på Sygeplejeskolen. Det skal understreges, at Fynskredsen endnu ikke har modtaget nogen form for offentlig støtte.
Jeg vil slutte med at takke alle dem, der har været med til at gøre en indsats for Landsforeningen - det være sig som 'almindeligt' medlem, ved frivilligt arbejde eller ved 'hard cash' - og da især de bestyrelsesmedlemmer, der nu har trukket sig tilbage - Kim Engelbrechtsen, Anne Marie Knigge og Janne Tillge.
Jeg vil også benytte lejligheden til at takke Fynskredsen, der har stået for alt det praktiske ved dette årsmøde og ikke mindst ledelsen af Radisson SAS HC Andersen Hotel for husly og god service.
I det jeg giver ordet tilbage til dirigenten, skal jeg spørge generalforsamlingen, om der er bemærkninger eller kommentarer til beretningen.
Unni Bille-Brahe
formand
Oplæg ved Bent Falk til Årsmøde i Landforeningen for efterladte efter selvmord d. 26/2-05
Bent Falk er uddannet præst og psykoterapeut. Bent fortalte om de fire grundfølelser, som hører til i den limbiske del af hjernen: 1) Glæde, 2) Sorg, 3) vrede og 4) Frygt. De mere sammensatte oplevelser, som vi ofte forveksler med følelser, har sit sæde i hjernebarken og indeholder sansning og tænkning, der er baseret på holdninger og værdier. Bent synes, at der er gået psykoterapeutisk inflation i forhold til, hvad der er følelse og hvad der er oplevelse. F.eks. taler vi om skyldfølelse, selv om det egentlig er en oplevelse, der er forbundet med frygt for gengældelse og sorg i forbindelse med tab. Et tab kan være i forhold til et menneske, som har taget sit eget liv, men det kan også være et tab af ens selvbillede. Skyldfølelse eller oplevelsen af skyld mærkes ofte i forbindelse med selvmord, fordi det er et vanskeligt tab.
Kærligheden er heller ikke en følelse, men en relation som kan indeholde alle fire grundfølelser. Glæde kan være blandet med sorg på en måde, så den ene følelse danner forgrund og den anden baggrund og vice versa. "Sorrig og glæde vandre i hobe" som det hedder i et citat fra Thomas Kingo. "Sorgen er kærlighedens pris" hedder Bents oplæg i dag, og det er også titlen på én af hans bøger. Det betyder dog ikke, at kærligheden kan købes. Ambivalens skal rummes, når man er voksen. Alle fire grundfølelser hører livet til, og selvom de ikke er lige behagelige, må de rummes. Det er symptombehandling at skaffe sig af med de ubehagelige følelser. Følelserne skal gennemleves og ikke bortskaffes. I et forhold er det vigtigt at udtrykke sine ønsker og dét man ikke ønsker. Det er ikke sikkert, at man kan få dét man ønsker, men hvis man udtrykker ønskerne, kan man også bedre tåle ikke at få dem opfyldt.
Sorgen skal ikke bagatelliseres. Den er lige så stor som tabet og kærligheden. Sorgen skal ikke undgås, men ses i øjnene. Lidelsen har ingen mening, siger Bent Falk. Kærligheden er derimod meningen med livet, og meningen med livet kan genfindes (efter sorgen) ved at turde længes, og at genfinde sine værdier. Sorgen er ligeglad med forklaringer og fornuftsgrunde. Rachel ville ikke berøves sin sorg over sine mistede børn. Sorgen kan føles som om man bliver revet midt over. Trøsten er, at der ikke findes nogen trøst. Når de efterladte efter et dødsfald opsøger en præst eller psykoterapeut er der ingen, der udtrykker, at de helst ville have været foruden den døde.
Det er forfærdeligt, når vores pårørende vælger at tage deres eget liv, fordi de viser os, at de ikke finder mening med livet, og at vi ikke har kunnet holde dem i live. Den sørgende har brug for medlevelse, men ikke at vi tager sorgen fra vedkommende.
Skam er en oplevelse af, at du ikke må være den du er, mens skyld er en oplevelse af, at du ikke må gøre, som du gør. Vrede formuleres bedst i forhold til, hvad den anden gør, og ikke hvordan den anden er. Vi kan ændre vores handlinger, men ikke vores værensmåde.
Håbet kan være en forbandelse, fordi det kan få os til at være urealistiske og f.eks. tro på Julemanden i stedet for selv at gøre noget ved vores problemer. Håbet kan også være bagudrettet f.eks. i julen, hvor det er svært for mange mennesker at være sammen med deres familie, og de glemmer hvordan det er. Derfor er der mange, som har brug for psykoterapi i januar.
Vreden over selvmordet må på et tidspunkt opgives, fordi man ikke kan komme videre i livet pga. vreden. Hvis vreden over et system eller en arbejdsplads bliver ved med at være der hos efterladte efter selvmord, er det et forsøg på at ændre ved dét der er sket. Men det kan ikke ændres. Depression er en vrede, der vender indad. Vrede, som vendes indad, kan ultimativt føre til selvmord. Der er som regel også et hævnmotiv forbundet med selvmord udtrykt således: "Så kan I have det så godt". Mennesker der begår selvmord har ofte et krænket narcissistisk selvbillede. De kan ikke leve op til dét de ønsker sig af sig selv.
Oplæg ved Terkel Andersen til Årsmøde i Landsforeningen for efterladte efter selvmord d. 26/2-05
Terkel er Formand for Rådet for frivilligt socialt arbejde. Terkel fortalte, at han synes, at det giver en dynamik i det sociale arbejde, at der opstår flere nye foreninger, og hilser derfor vores forening velkommen. Der er også kritikere i forhold til de mange små og "autistiske" foreninger, som kan fremstå lukkede overfor omverdenen. Der er derfor behov for, at foreningslivet også løfter sig op over den enkelte sag.
Terkel har været Formand for Bløderforeningen i mange år, og hører derfor selv til det lidt "specielle". Han er ikke så bekymret for de mange små foreninger. Det kan være godt for mennesker, at kunne have en erfaringsudveksling om nogle særlige problematikker, samt at gøre opmærksom på særlige problematikker indenfor det felt foreningen beskæftiger sig med, samt at gøre opmærksom på problemstillinger f.eks. i forhold til hospitalsverdenen. Der findes problemstillinger, som ikke kan håndteres af det offentlige, ligesom det offentlige ikke kan nå ud til alle. Private foreninger kan skabe politisk bevågenhed omkring problematikker i det offentlige system. Mange mennesker oplever sig som "klienter", "patienter" og lignende i det offentlige system, og særlige grupper som f.eks. forældre, der er i risiko for at få fjernet deres børn, vil ofte føle sig stemplet i det offentlige system.
Der er udkommet en ny bog, der hedder: "Fra fastholdelse til frisættelse", som handler om frivilligt arbejde kontra professionelt arbejde. Èn af forskellene, som er beskrevet i bogen, er hvorvidt der er et forudbestemt mål for arbejdet/behandlingen. Det er der som regel i det professionelle arbejde, men ikke altid i det frivillige arbejde. Terkel mener dog, at der også er et mål i Bløderforeningens arbejde, da målet er, at få familierne til at acceptere, at de har fået et barn med en kronisk sygdom, og at lære at håndtere dette i dagligdagen. Den frivillige indsats og fællesskabet i en mindre forening som vores hjælper mennesker med at forbinde sig i en fragmentarisk verden. Terkel mener, at det frivillige arbejde kan ses som en slags "second opinion", og at det frivillige arbejde bør ses som ligestillet med det offentlige system.
Afslutningsvist gav Terkel udtryk for, at Landsforeningen for efterladte efter selvmord netop nu har en mulighed for at skrive sig ind i den nye kommunalreform i forhold til nye forebyggelsesstrategier, hvor frivillige organisationer arbejder sammen med offentlige/faglige miljøer. Terkel opfordrede Landsforeningen til, at samarbejde med andre foreninger i forhold til den nye kommunalreform, og at dele værdier og holdninger i et tværgående foreningsarbejde. Endvidere opfordrede Terkel Lokalkredsene til at søge § 115 midler i kommunerne.