Søger efterladte til besvarelse af spørgeskemaer

4. november 2005

Forskergruppen af 2004 vil gerne have kontakt med endnu flere efterladte i forbindelse med den spørgeskemaundersøgelse, som gruppen har sat igang i forsommeren. Undersøgelsen handler blandt andet om hvilken form for hjælp efterladte har haft behov for og hvilken form for hjælp man i realiteten har modtaget.

Mange af besvarelserne kommer fra medlemmer af Landsforeningen for Efterladte efter selvmord, men forskerne er også særdeles interesseret i at få svar fra ikke-medlemmer.

- Det vil gøre vores forskning mere troværdig, både i Danmark og internationalt, at vi også får svar på skemaerne fra ikke-medlemmer, siger Elene Fleischer, konsulent og forsker. Se spørgeskemaet her på hjemmesiden. Forskerne er også interesseret i at få spørgeskemaet besvaret af flere medlemmer inden for samme familie.

- Man kan have forskellige behov og oplevelser inden for samme familie og derfor er det en fordel for os, hvis der er flere familiemedlemmer som svarer, forklarer Elene Fleischer. Spørgsskemaet kan printes ud her fra hjemmesiden, se under punktet "Om Os" - herunder "forskning".

 

 

 


4. februar 2012

Mange aktiviteter for efterladte og alle interesserede

I rigtig mange byer er der aktiviteter for efterladte efter selvmord og alle andre interesserede...

15. januar 2012

Årsmøde den 4. marts - deltag med dit eget bidrag!

Landsforeningen for efterladte efter selvmord fylder 10 år i 2012. Det betyder et særligt...