Tusind tak til Unni Bille-Brahe. Landsforeningen får ny formand
27. april 2011
Unni Bille-Brahe er trådt tilbage som formand for Landsforeningen for efterladte og også ud af bestyrelsen, - årsagen er Unnis alder, hun blev 80 sidste år og har ønsket at slutte sit arbejde som frivillig. En ny formand vælges når den nyvalgte bestyrelse konstituerer sig på et møde i april.
På årsmødet i Odense holdt næsteformand Hanne Svensmark denne tale for Unni:
Unni du er en utrolig vigtig del af foreningen Efterladtes historie.
Du var med da foreningen blev startet, og du har haft formandsposten gennem det allermeste af foreningens tid.
Du er en ildsjæl. Stiller høje krav til dig selv, ligesom du gennem årene har højnet foreningens arbejde ved også at have store forventninger til den bestyrelse, du samarbejder med. Ingen er tvivl om hvorvidt du er tilfreds, men heller ikke om hvor din omsorg og hjælpsomhed var.
Du er en kvinde med dine meningers mod, og du har sat foreningens dagsorden og stillet din store faglige viden til rådighed for den og stukket kursen ud.
Vi har i bestyrelsen stukket hovederne sammen, for at finde ud af, hvordan vi kan vise dig den anerkendelse, som vi synes du fortjener, nu du træder ud af bestyrelsen. Vi vil gerne sige dig tak for samarbejdet og ønske dig alt det bedste i dit otium.
Og for at du ikke skal glemme os helt, udnævnes du nu til æresmedlem af Efterladte med et livslangt medlemskab.
Tak for din indsats for vores foreningen.