Teater om selvmord

18. marts 2006

En gruppe fra Århus-Kredsen har været i teatret og set den forestilling, som

Århus Teater opfører for øjeblikket under titlen: "SERVICE - SELVMORD". De skriver følgende om forestillingen:

Forestillingen bygger på virkelige historier og virkeligt materiale. Det vil sige dagbøger fra selvmordere, interviews med pårørende, sociologiske analyser, uddrag fra hjemmesider m.v.

I stykket indgår 8 selvmordere, der tager deres beslutning op til revision og gør status.

Stykket tager endvidere problemstillingen om retten til at vælge døden op til diskussion.

En diskussion, der er problematisk, men samtidig relevant i relation til tabu omkring døden i almindelighed, og døden ved selvmord i særdeleshed.

Vi (Unne, Arvid og Peter fra Århus Lokalkreds) har været inde og se forestillingen sammen med journalist Mads Bonde fra Jyllands-Posten.

Det er vores indtryk og vurdering, at efterladte kan have glæde af at se denne forestilling, hvis man har selvmordet lidt på afstand.

Vi kan samtidig anbefale, at man ser forestillingen sammen med andre således, at der er mulighed for bagefter at snakke om de indtryk og følelser, der bliver sat i spil undervejs i forestillingen.

Nærmere information om forestillingen findes på teatrets hjemmeside "aarhusteater.dk", og forestillingen spiller ind til d. 18 marts.

Med venlig hilsen

Lokalkredsen i Århus Amt


4. februar 2012

Mange aktiviteter for efterladte og alle interesserede

I rigtig mange byer er der aktiviteter for efterladte efter selvmord og alle andre interesserede...

15. januar 2012

Årsmøde den 4. marts - deltag med dit eget bidrag!

Landsforeningen for efterladte efter selvmord fylder 10 år i 2012. Det betyder et særligt...