Handleplan

Handleplan for støtte til efterladte efter selvmord

Bestyrelsen for Landsforeningen for efterladte efter selvmord har besluttet at arbejde ud fra nogle forskellige principper for at sikre støtte til alle efterladte efter selvmord. Handleplanen tager udgangspunkt i to af formålsparagrafferne for Lands­­forenin­gen; nemlig:

• At arbejde for at sikre hjælp og støtte til de efterladte og andre, der berøres af selvmord (behandlere, lokoførere, og lignende)
• At inddrage de efterladte i sorgarbejdet og som en ressource i det støttende arbejde

De forskellige støtteprincipper tager afsæt i, at der skal være tilbud om:

• Opsøgende hjælpeforanstaltninger umiddelbart efter selvmordet
• Støtte fra læge og/eller psykolog og/eller psykiater
• Mulighed for at deltage i gruppe af efterladte
• Mulighed for at deltage i arrangementer i en lokalkreds

Hvorfor er det vigtigt med forskellige støttetilbud ?

De efterladte efter selvmord står tilbage med et kompliceret tab, som ofte rummer følelser af skyld og skam. Uden en bearbejdning af disse mangeartede følelser er der en forøget risiko for en patologisk eller usund sorgproces, som kan medføre forringet livskvalitet og nogle gange svære fysiske og psykiske problemer. Endelig har de efterladte individuelle behov.

Med den rette hjælp og støtte til de efterladte kan følgevirk­ning­erne minimeres eller helt undgås. Som vores logo med ”den røde tråd” skal illustrere, så kommer den efterladte videre med sit liv.

Hvilken hjælp ønsker de efterladte ?

Vi ved endnu ikke så meget om, hvilken hjælp efterladte ønsker i Danmark. Fra et forskningsprojekt fra 1998-99 i Norge gennemført af Kari Dyregrov ved vi dog lidt om, hvad efterladte i Norge ønsker af hjælp. Projektet blev kaldt ”Omsorgsprojektet” og var en landsdækkende undersøgelse, hvori der deltog 128 forældre og 70 sø­skende, som havde mistet et barn eller en søskende ved selvmord.

De efterladte ønskede hjælp fra både professionelle og fra det sociale netværk, og de ønskede tillige hjælp i form af samtale-grupper, hvor efterladte efter selvmord kunne mødes. Der ønskes rutinemæssig hjælp umiddelbart efter selvmordet som en slags førstehjælp, og stabil, kontinuerlig, fleksibel og individuel tilpas­ning af tilbuddene, som gerne må strække sig over et års tid. De efterladte understreger, at de ikke ønsker at blive livslange klienter i et behandlingssystem, men at de ønsker hjælp til selvhjælp. Forældre, der har mistet et barn ved selvmord, ønskede pro­fes­sionel psykologhjælp til deres andre børn og familierådgivning i forhold til, hvordan de bedst kunne hjælpe deres børn. Børnene, som var efterladte efter søskende, ønskede mere professionel hjælp på egne præmisser, ligesom de ønskede hjælp til forældrene, så børnene ikke fik det tyngende ansvar for deres forældres eller for yngre søskende ve og vel.

Dyregrovs forskning bekræfter, at efterladte efter selvmord modtager massiv støtte fra familie, venner, arbejdskolleger, naboer, klassekammerater osv. Denne private støtte kommer som regel umiddelbart efter selvmordet og op til begravelsen, men efterladte har behov for hjælp og støtte i meget længere tid. Nogle efterladte bliver skuffede, fordi de oplever, at der slet ikke ydes nogen støtte fra det sociale netværk. De som får mest støtte fra netværket oplever, at omgivelserne tilsyneladende har glemt den døde efter ca. ½ år. De ønsker en højere grad af oplysning i samfundet generelt om efterladtes reaktioner og sorgprocessens længde og intensitet. Der er også efterladte, der oplever at mennesker, som de havde forventet støtte af, går over på den modsatte side af gaden for at undgå kontakt. Dette er en stor belastning.

Et særligt ønske fra efterladte er at få mulighed for at møde andre efterladte efter selvmord og hjælpe hinanden med at genfinde ”den røde tråd”.

Opsøgende hjælpeforanstaltninger umiddelbart efter selvmordet

I Landsforeningen arbejder vi for, at alle efterladte efter selvmord skal have mulighed for at få professionel og medmenneskelig støt­te umiddelbart efter selvmordet. Denne støtte skal gives rutinemæssigt, dvs. uden at den efterladte selv skal opsøge den. Det drejer sig om:

·  Støtte og hjælp fra det sociale netværk

·  Støtte fra politi, Falck, bedemænd, sundhedspersonale og andre offentlige myndigheder og ansatte (amt og kommune, det somatiske og det psykiatriske sygehusvæsen, socialrådgivere osv.)

·  Kendskab til og overblik over de lokale hjælpetilbud

·  Støtte fra Landsforeningen gennem lokalforening, kontaktperson og/eller henvisning til relevante tilbud

·  Støtte og hjælp til lokoførere og behandlere, der kommer ud for selvmord i forbindelse med deres arbejde

·  Kendskab til Landsforeningen for efterladte efter selvmord

Støtte fra læge og/eller psykolog og/eller psykiater

Alle efterladte skal have adgang til samtaler med læge, psykolog og/eller psykiater – enten vederlagsfrit eller med tilskud fra sygesikringen. ”Sorg har ingen forældelsesfrist”, så det skal være muligt at få hjælp også efter ½-1 år, og der skal være mulighed for mere end 12 timers psykologhjælp, hvis der er behov for det.

Landsforeningen vil gennem en omfattende dialog med offentligheden og det politiske system arbejde for en ændring af de nuværende sygesikringsbestemmelser, og arbejde for efteruddannelse af læger, psykologer og psykiatere.

En særlig gruppe af efterladte bør ydes hjælp uden for sygehusvæsenets regi, da de kan opleve professionel hjælp fra den psykiatriske afdeling, hvor den døde var indlagt, som problematisk.

Mulighed for at deltage i en sorggruppe

Alle efterladte skal have mulighed for at deltage i en sorggruppe i lokalområdet, hvor der ydes faglig forsvarlig sorgterapi. Der skal ske en visitation til tilbuddet, og der skal være 1-2 psykologer og/eller psykoterapeuter, som leder sorggruppen. Landsforeningen vil arbejde for, at der uddannes flere sorgterapeuter med en psykologisk eller psykoterapeutisk basisuddannelse. Endvidere skal der sikres penge til at drive sorggrupperne fra det offentlige system (kommune/amt/stat); herunder midler til supervision af sorgterapeuterne. Kendskab til tilbudet skal sikres gennem en lokalkreds under Landsforeningen.

Mulighed for at deltage i en selvhjælpsgruppe

Alle efterladte skal også have mulighed for at deltage i en selv-hjælpsgruppe, når de har fået anden støtte. Gruppen skal have en ansvarlig og kvalificeret igangsætter. Der skal oprettes lokalkredse over hele landet, som kan drive selvhjælpsgrupper, og holde temadage og andre arrangementer. Landsforeningen og lokalkredsene skal modtage økonomisk støtte til driften fra det offentlige. Der skal være kvalitetskontrol i form af supervision og kurser for igangsættere, og der skal findes egnede frivillige igangsættere.

Bestyrelsen for Landsforeningen for efterladte efter selvmord d. 30/5-05