Den sorteste time - digte fra en efterladt

Tænkte at jeg har lyst til at dele disse to digte på hjemmesiden.
De er måske lidt dystre, men der kan vi vel alle være i ny og næ, for mig må vejen tilbage til livet gå igennem sorgen, den er der jo, og at sætte ord på, føler jeg, er forløsende.
Kort fortalt mistede jeg min bror ved selvmord, 13 april, 2008. et meget pludseligt selvmord, der kom uden forvarsel.
Her, 2 ½ år efter, er jeg ved at finde mit ståsted igen. det er en lang og sej proces, hvor det at kunne komme i foreningen, lokalkreds Nordjylland, har været en kæmpe hjælp. Jeg er dybt taknemmelig for at der findes mennesker der har startet denne forening og der dagligt er folk der brænder for det arbejde der ligger i det.
tak.

Den sorteste time

Du tog dit liv

Glemte og spørge mig om det var ok

Om jeg kunne bære dette tab

Denne sorg

Skyld og fortvivlelse

Afmægtighed,

Og stadig leve.

 Den efterladte kærlighed

Selvmord

Konsekvenserne er uoverskuelige

Hvor langt kan det nå

Følelserne er mange, ordene få

Dem der taler, taler om sorg og tab,

skyld og skam

Men ingen taler om kærligheden

Om det at stå tilbage

Ikke kun med sorgen

Men kærligheden

Til en man ikke kan nå.

Hvis jeg ku

Så holdt jeg om dig lige nu.

mvh karina pilgrim